Island
30.10.07
Igen min fødselsdag og vi var på ferie igen. Denne gang blev den fejeret i et eksotisk skandinavisk land - Island. Fuld teksten er på vej, men billederne fra rejsen ligger her.

03.04.07
Wake up, sweet heart! Det er Danmark

En almindelig hverdags morgen. Folk kører i toget på arbejde. På vej til Nørreport station går der en alkoholikeragtig mand gennem toget med en cigaret i munden. Og da han nærmer sig mig, tænder han sin cigaretter. Jeg blev chokeret over, hvor frit og behageligt han føler sig i denne verden og glor på ham med tavshed. "Hvad?!" - spørger han irriteret. "Du må ikke ryge her" siger jeg bestemt. "Ja, og hvad så?". "Ikke noget" var mit svar.

Ikke noget, Diana! Bare bliv ved med at betale skat til den slags tabere, og de vil blive med at stille den slags retoriske spørgsmål til dig. Det er Danmark, Diana!
Prag
 

09-11-06

Jeg fejrer altid min fødselsdag. Denne gang var det i Prag. Og det var så indholdsrigt, at jeg har besluttet, at det skal være en tradition at fejre min fødselsdag i en ny by hvert år.
  

Vi ankom til lufthavnen og forsøgte at finde en pengemaskine så vi kunne bruge offentlig transport. Pludselig opdagede min mand, at der faktisk var en, der holder et skilt med vores navn på. Nå, vi forventede ikke at blive hentede i lufthavnen, men OK vi ville gerne se byen fra et bilvindue.

Byen er fantastisk! Men der er så mange turister, at man føler sig som om man på et museum eller til en udstilling. Og rigtig mange dansker. Det var en sjov situation, hvor en gruppe af mennesker kom forbi mig og en af dem rørte mig, og så vendte vi mod hinanden og sagde samtidigt ”undskyld”.

Men det var ikke den eneste overraskelse den dag. Om aftenen gik vi rundt i byen. Sikke en smuk by. Jeg troede, at Saint Petersborg var den smukkeste by i verden, men Prag er Somethink!

Det var omkring middagstid, da vi i gadernes labyrint tilfældigt nåede Niels’s drømme legetøj – en Segway. Der er ikke særligt mange ting i verden, for hvis skyld min mand kan sige, at middagen kan vente. :) Hvis det lykkes dig at være i Prag og se den skal du tage en tur. For os var det en dobbeltoplevelse – vi så hele centrum om natten og vi kørte på den avancerede maskine i mere end 1,5 time.

Måske den vigtigste del af at rejse på rigtig dansk måde er at spise godt. Så vi gik til en hyggelig restaurant, som man ikke kan læse om i guidebogen. Maden kan kun sammenlines med min svigermors middag. Den var så fantastisk – den største gastronomiske oplevelse i vores liv! Min fødselsdag var næste dag, men den aften havde jeg fornærmelsen, af at jeg allerede havde haft den.

Blandt de tusindvis af muligheder, som man kan finde på turistbureauet, valgte vi kor- og strygeorkester der spillede Vivaldi, Bach og Mozart i Skt. Nikolajs kirke. Det skal bare spiles i en kirke!   

 
   
   
Date:
09-august-06

Et eventyr for store og små
af Diana Bech

- Endeligt kan jeg se solen, - sagde en ung Blomst. - Men det er ikke særlig varmt her og lidt for kedeligt. Hvor er de andre henne, de skulle også op? Der nede, under jorden går der rygter om, at vi skal op alle sammen, for det er der oppe, det rigtige liv er. Hmm, jeg er vist for hurtig.

- God dag! - sagde en gammel Vandkande. Velkomme til! Sikke et varmt forår i år, ikke? Jeg havde ikke forventet nogen før om et par uger. Men undskyld mig for uhøfligheden. Lad mig præsentere mig selv. Mit navn er Vandkande.

Blomsten kiggede lidt forskrækket på Vandkanden. Han havde aldrig hørt sådan en fredelig stemme før.  Der nede, hvor hans forældre bor og hvor han selv stammer fra, er der ingen, der taler på den måde og der er ingen, der spekulerer på fremtiden. Yderligere var der ingen, der kunne vide, at den kan være anderledes.

- God dag, - sagde Blomsten med en frygtsom stemme. Undskyld mig, men jeg ved ikke, hvad jeg hedder. 

- Du hedder Dahlian, - svarede Vandkande smilende. Vandkande viste alt om alt, fordi han var gammel og havde set meget i sit liv.

- Dahlian, - viskede Blomsten. - Bliver jeg stor og vil kunne se alt, hvad der vokser i den her potte? – spurgte Blomsten og kiggede på en stor blå potte ved døren. Han var videbegærlig og fuld af forhåbninger.

Vandkanden smilte igen. – Du vil ikke kun kunne se naboerne i denne potte, - og Vandkanden pegede på den store potte, - du vil også se naboerne på de andre altaner. Du kommer også til at se græs, skov og endnu mere derude når du bliver højere end pottekanten.

Og Vandkanden pegede på noget, som Blomsten ikke kunne se. Han prøvede at forstille sig, hvordan græsset og skoven så ud, men det var for svært for sådan en lille og uerfaret skabning som Blomsten.

- Er der mange som mig? – spurgte han for at starte et nyt emne.   
- Det er mange, der ligner dig, men du er unik.

Blomsten var for ung for at kunne forstå, hvad Vandkande mente med ”unik”.
 
Snart, - fortsatte Vandkanden, - vil du få naboer, venner og måske fjender. - Det er meget vigtigt for sådan en ung blomst, som dig at kunne se forskel på dem. For de har deres egne mål i livet, og målene er ikke altid de samme som dine. Nogle gange er de helt modsatte. Men det er svært at se hvem der er hvem. Det vil tage et stykke tid før du bliver så klog. 

Virkelig, er det så svært? – udbryder siger Blomsten. - Dem, der ligner mig og stammer fra det samme sted er mine venner, mens de andre ikke er. Han var meget stolt af sin logik.

- Оh, du ved ikke, hvad lang det er fra sandheden, min unge ven! Du er simpelthen så ung endnu! Prøv lige at høre hvad jeg nu fortæller dig.

Og så fortalte Vandkanden til den unge Blomst om ukrudt, som også stammer fra den samme jord, som Blomsten, men slet ikke er hans ven. Der blev også fortalt om solen og regnen, som ser meget anderledes ud, men som Blomsten har brug for, også om bier, som har brug for ham.

Til sidst følte Blomsten sig så lille og alene i den kæmpe store verden, at han var ved at græde. Men pludselig bevægede noget sig ved siden af ham. 

- God dag! - sagde Blomsten med en stor entusiasme. - Velkomme til! Sikke et varmt forår i år, ikke? Jeg havde ikke forventet nogen før om et par uger. Men undskyld mig for uhøfligheden. Lad mig præsentere mig selv. Mit navn er Dahlian.

Blomsten følte sig større og klogere end den nyankommende, for han havde allerede lært, hvem han var og hvad han skulle gøre i livet.